Patruljeduelighedstegn

Patruljeduelighedstegnene blev indført fra 1967og udfaset i 1974 i forbindelse med overgangen til Impulshæfterne og de tilhørende mærker. De skulle tages samlet af patruljens medlemmer, og hver enkelt spejder fik et duelighedstegn til at bære på ærmet over de almindelige duelighedstegn. Ud over dette fik patruljen et patruljeduelighedstegn i form af et standermærke til at hænge på patruljestanderen.

Arkæolog (1968)

Kravene (forkortet) er at:
1. Patruljen skal indtegne samtlige af egnens fortidsminder på et kort
2. I samarbejde med et museum lave en tjenesteopgave om en af fortidsminderne i pkt. 1
3. Besøge et egnsmuseum eller nationalmuseet og sætte sig ind i fundene fra perioden for fortidsmindet under pkt. 1, samt arrangere et flok- eller tropbesøg på museet
4. Patruljens medlemmer har kendskab til de almindelige forhistoriske perioder
5. Patruljens medlemmer skal have kendskab til fredningsbestemmelser for fortidsminder og oldsager

Civilbeskytter (1968)

Kravene (forkortet) er at:
1. Patruljen skal fremstille et kort i mindst mindst målestok 1:1000 og radius mindst 500 m over by eller bydel
2. Patruljen skal have opstillet et sæt brandslukningsmateriale og 1. hjælpsmateriale i patruljens eller troppens lokale
3. Patruljen skal være organiseret så den kan alarmeres dag og nat til hjælpetjeneste med kort varsel
4. Patruljen skal kunne danne afspærringskæde og vandlangningskæde
5. Patruljen skal demonstrere færdigheder i morse over lange afstand med såvel flag som lys
6. Patruljen skal have prøvet brandbekæmpelse m.m. i praksis under et besøg på en brandstation eller civilforsvarskommandocentral
7. Patruljen skal mindst én gang have medvirket som “ofre” i en af civilforsvarets eller Røde Kors’ arrangeret katastrofeøvelse, samt til stadighed stå til rådighed for sådanne arrangementer
8. Patruljens medlemmer skal hver især have kendskab til luftvarslingssignalerne og andre katastrofesignaler
9. Patruljens medlemmer skal som minumum have taget følgende duelighedstegn:
PF: Beredskabsmærket
PA eller anden spejder: Førstehjælp, Ordinnans og Stifinder
Patruljens øvrige medlemmer: Ordonnans og Stifinder

Fugleiagttager (1968)

Kravene (forkortet) er at:
1. Patruljen skal på mindst tre ture have iagttaget fuglelivet i et udvalgt område, samt lave beretning over dette
2. Patruljen skal ved hjælp af grammofonplader eller lignende have lært mindst 8 spurvefugle på stemmen
3. Hvert patruljemedlem skal have fremstillet mindst 1 redekasse og anbringe dem korrekt i et udvalgt område
4. Patruljen skal ved besøg i området nøje have fulgt om redekasserne er blevet beboet, og gøre rede for iagttagelserne i denne forbindelse
5. Patruljens medlemmer skal hver i sær have fodret fuglene mindst én vinter, og så vidt muligt hver dag, samt have ført liste over besøgende fugle

Geodæt (1967)

Patruljen skal have fremstillet et reliefkort, f.eks. efter et målebordsblad. Endvidere skal patruljen have fremstillet et nivelleringsapparat og ved hjælp af dette tegnet et højdekurvekort over et område. Højdeforskel mellem kurverne ½ m, målestok 1:200. Patruljen skal gennemføre en fuldstændig ajourføring af et kort dækkende et område på 15 km2. Når alle forskelle mellem kort og terræn er indtenet på kortet, rentegnes dette i ny målestok 1:5000.

Historiske forsøg (1967)

(For skovmandspatruljer)
Kravene (forkortet) er, at:
Patruljen skal udføre eksperimenter, der ligger så nær op ad forbilledet som muligt. Der må således ikke anvendes redskaber eller maskiner, der ikke kan være anvendt ved fremstillingen af originalen. Eksempler kan være bygning af huse fra vikingetiden, hugning i flint, bygning af vandmøller, bødkerarbejde eller fremstilling af træpumper. Forsøgsarbejdet må følges op af en beskrivelse af arbejdets art og omfang og de erfaringer, man har gjort, ligesom der må være givet en redetørelse for den færdiggjorte tings historie og brug.

Humørmærket (1968)

1. Patruljen skal kunne
a. optræde med mindst 6 forskellige stykker, hvor ingen må være opført af andre patruljer i     “mands minde”.
b. arrangere 2 forskellige former for underholdning der akriverer hele troppen
c. synge og udføre bevægelserne til tre sange med fakter
d. lede mindst 3 kanon
e. synge (udenad) mindst 5 smukke, alvorlige eller fornøjelige sange, passende ved lejrbål
f. synge (udenad) en af patruljen selv forfattet sang med indhold fra spejdertiden
2. Patruljen skal planlægge og gennemføre et lerjbål for troppen af ½-1 times varigned
3. Patruljen skal fremstille en remediekasse med f.eks. hjemmelavede parykker og skæg, hatte og andet “klæ’ ud tøj”
4. Patruljen skal bidrage med indlæg til tropsbladet
5. Hvert medlem i patruljen skal fremstillen en bålkappe med patruljesærpræg
6. Patruljen skal optræde på et lokalt hospital eller alderdomshjem

Husbygger (1967)

Patruljen fremstiller tegninger og arbejdsbeskrivelse samt foretager overslag over omkostninger til en patruljehytte. Patruljen må derefter have bygget hytten uden at anvende præfabrikerede elementer, d.v.s. fabriksfremstillede døre og vinduer o.s.v. Under bygningen føres et nøjagtigt regnskab over alle udgifter, og der redegøres for de ændringer, der opstår under bygningen.
Patruljen må have indrettet hytten med fornuftigt inventar, så hytten kan bruges hele året. Der må nære overnatningsmulighed for en patrulje, ligesom hytten i rimeligt omfang må stå til rådighed for andre patruljer på hejk.

Håndværker (1967)

Kravene (forkortet) er.
Patruljen skal enten have bygget et “huggehus” eller have istandsat et lokale, der kan anvendes som værksted. Huset fremstilles af materialer, der fortrinsvis er indsamlet på stedet og ikke behandlet af maskiner. Huset indrettes til opbevaring af patruljens redskaber, f.eks. ved opsætning af trækroge og lignende.
Istandsætter patruljen et lokale, må alle i patruljen kunne vise brugen af trænagler og samlinger.
Huset eller lokalet må rumme:
1. tællebænk, høvlebænk eller bødkerbænk af egen fremstilling
2. huggeblok
3. slibemidler
Alle medlemmer af patruljen må kunne slibe og istandsætte værktøj samt kunne file en sav og et bor. Patruljen må have indsamlet forskelligt gammelt værktøj og istandsat dette til brug på stedet. Patruljen må kunne demonstrere anvendelsen af talje.

Ingeniør (1967)

Kravene (forkortet) er
Patruljen må have fremstillet pionerarbejder af høj standard. Patruljen kan f.eks. have lavet mindst to af følgende ting:
1. Udkigstårn. Der må lægges vægt på indplaceringen i landskabet.
2. Permanent bro. Broen må placeres, så den har fornuftig anvendelsesmulighed, envidere må den føje sig smukt ind i landskabet.
3. Vejanlæg. Anlægning af vej eller sti, f.eks. til patruljegrunden. Der lægges vægt på, at udgravninger og dæmninger udføres korrekt og skråninger tilsås og beplantes.
4. Landvinding. F.eks. ved afvanding af vandpint område eller ved opspunsning of vejarbejder at skabe muligheder for aflæsning af affald, der senere kan jævnes til grund eller beplantning.
5. Vandvinding. F.eks. ved at trække hængesækken af gamle tørvegrave eller ved opdæmning og bortgravning at danne små damme til udvikling af et rigere naturliv på grunden.

Landskabspleje (1967)

Patruljen skal have ydet et stykke arbejde i retning af at forskønne landskabet, f.eks. ved at gøre deres patruljegrund til et smukt led i landskabet. Arbejdet kan bestå i at oprømme grunden, begrave alt skrammel på stedet, planere en lejrplads og så den til, oprømning af tørvegrav eller mergelgrav, så der bliver et smukt vandområde. Endvidere afbrænding af gammelt hegnsaffald og indretning af plads til aflæsning af nyt affald fra værtsgården eller omliggende gårde. Opsætning af redekasser for småfugle og evt. rugekasser for vildænder, indretning af foderpladser for rådyr, harer og fasaner.

Lerarbejde (1967)

Patruljen skal:
1. have fremstillet en drejeskive samt have udført brænding af selvlavede arbejder, eller
2. ved hyttebygning have udført lerklinede vægge og lerstampning af gulve samt have bygget en bageovn af ler.

Lokalhistoriker (1968)

1. Patruljen skal udarbejde en samlerapport, hvortil hvert patruljemedlem bidrager, indeholdende følgende afsnit:
a. Beskrivelse af byens eller bydelens historie
b. Oversigt over de vigtigste handels- og industriforetagender
c. Beskrivelser med tekst, skitser og evt. fotografier af de vigtigste bygninger af ældre og nyere dato. Hvis det drejer sig om ældre bygninger, skal det anføres, hvad de har været brugt til før, og hvem der stod som bygmester.
2. Patruljen skal fremstille et plastisk kort i str. 1:1000 med en diameter af 1½ km over by- eller bydelskernen med de vigtigste gader aftegnet og de vigtigste bygninger fremstillet således, at man tydeligt kan se, hvilke bygninger, der er tale om.

Opdagelsesrejsende (1967)

Kravene (forkortet) er.
Patruljen skal have bygget en kærre. Kærren skal i det væsentlige være fremstillet af patruljen selv, dog må hjulene være færdigkøbte, ligesom evt. svejsninger må være udført af en fagmand, men de dele, der skal svejses sammen må være tildannede af patruljen. Med kærren skal patruljen have gennemført to hejker som neden for beskrevet.
I.
En hejk af mindst 5 døgns varighed og mindst 100 km’s længde. Overnatning kan foretages i telt, bivuak, lade eller i spejderhytter. Forud for hejken udarbejdes en ruteskitse til TF og hejkdeltagernes forældre med angivelse af overnatningssteder, samt angivelse af seværdigheder eller landskabsområder, patruljen agter at studere. Envidere aflevers til TF en kostplan samt beregninger over turens økonomi.
Hejken udføres som en ekspedition, hvor de enkelte medlemmer har hver sine specielle opgaver, f.eks.:
1. Stifinder, korttegner og logbogsfører
2. Meteorolog
3. Historiker
4. Naturforsker
5. Tegner og fotograf
6. Intendant og skatmester
7. Materialemand
Over hejken føres en samlerapport, hvortil de enkelte medlemmer leverer hver sin andel. Selve logbogen føres efter Gilwellsystemer.
II.
En tredages ekspedition til et afgrænset område, gerne med fast overnatningsplads.
I området foretages en undersøgelse med et af nedennævnte emner som hovedopgave:
1. Eftersøgning af prtruljegrunde
2. En undersøgelse af en egns historiske seværdigheder
3. En egns geologi
4. En egns eller en lokalitets dyre- og /eller planteliv
5. Bestemte hustypers arkitektur
6. Et frit emne, der kan gøres til genstand for studier af almen interesse, og hvori hele patruljen kan deltage.
Over hejken udfærdiges en rapport, der efter hjemkomsten kan bearbejdes yderligere og sammenlignes med oplysninger i håndbøger om emnet.

Orkestermærke (1968)

1. Patruljens medlemmer skal fremstille følgende instrumenter:
a. 1 ottestrengs ægyptisk træharpe
b. 4 slaginstrumenter med forskellig tonehøjder
2.
a. Mindst én spejder i patruljen skal kunne spille på et strengeinstrument, f.eks. ukulele eller guitar
b. Mindstén spejder i patruljen skal kunne spille på en træblæser, f.eks. fløjte
3. Hele patruljen skal danne et rytme- og strengeorkester, hvori de oven for nævnte instrumenter skal indgå, og skal kunne spille mindst tre numre.

Signalør (1968)

Kravene (forkortet) er:
1. Patruljen skal have udført et (eller flere) mekanisk-optiske signal-apparater til morse- eller semafor-signalering el. lign. og med det/dem have signaleret over mindst 2 km
2. Patruljen skal have prøvet at signalere med røg
3. Patruljen skal have udført en praktisk anvendelig trådtelefon over en afstand af mindst 50 m.
4. Patruljen skal kunne deles i tomands hold, der alle skal være i stand til at klare nedenstående:
Afsende og modtage morsesignalering:
1. med flag: en melding på 100 tegn
2. med lys: en melding på 50 tegn
hvert hold sender i 5 minutter og modtager i 5 minutter over en afstand af 500 m. Til renskrivning af meldingen må benyttes 5 min. Fejlprocent ikke over 5.
5. To af hver tre mand i patruljen skal opfylde kravene for signalering til 1. kl. prøven
6. Alle i patruljen skal være fortrolige med reglerne for signalering
7. Hver mand i patruljen skal have anskaffet sig et signalspejl og have demonstreret, at han er i stand til at bruge det til at signalere med.

Tjeneste (1967)

Patruljen skal i mindst ½ år have udført eller medvirket i større hjælpetjeneste f.eks.:
1. Opretning af vildtfoderplads og pasning af denne en vinter, bl.a. ved tegning af “franskbrødsabonnement” i en by eller bydel
2. Renholdelse af strand, skov eller andet naturområde
3. Anlægning af natursti gennem naturskønt område med opsætning af panoramakort og oplysning om wood-craft seværdigheder
4. Medvirken ved offentlige arrangementer – ikke mærkesalg og lign.
5. “Landbrugsmedhjælpere” på værtsgården i tilfælde af sygdom eller mangel på medhjælp.

Tækker (1967)

Patruljen skal have udført tækning af et hus eller en hytte efter tækkemandsmetoden. “Tæppetækning” efter Hindømetoden skal vises ved lettere tækkearbejde samt ved måttearbejde. Envidere skal patruljen have udført løbbinding.

Wood-craft (1968)

Kravene (forkortet) er:
1. Patruljen udvælger et af TF godkendt område af passende størrelse med vandhuller, varieret bevoksning og dyreliv. I det tidlige forår hjembringer patruljen dyr og planter fra et vandhul i området og anbringer det hjembragte i et akvarium. I den følgende tid holdes dyrene under observation, hvorefter det hele efter højst 3 ugers forløb bringes tilbage igen. Der føres en samlerapport, hvortil hvert enkelt patruljemedlem bidrager.
2. Samme forsøg gøres med en klump frøæg
3. Inden løvspring samles kviste fra mindst 15 forskellige træer og buske i området, der bestemmes efter tavlen “Årets gang i naturen” eller ” Den lille spejderbog”. Kvistene anbringes i vand og stille på et lunt og lyst sted. Efter udspringet kontrolleres den foretagne bestemmelse. Rapporten herover og over de forskellige væksters udspringstidspunkt indgår i den under pkt. 1 nævnte samlerapport.
4. Patruljen skal fremstille en sporkasse. Med dette hjælpemiddel tilvejebringes en sporsamling af mindst 5 vildtlevende dyr samt hund og kat. Af sporaftrykkene skal mindst ét være et svovlaftryk taget i sne.
5. Patruljen udarbejder over en periode på mindst fire måneder korte beskrivelser af eksempler på skader i naturen forårsaget af tankeløse børn og voksne. Der redegøres for, om skaderne har kunnet afhjælpes.
6. Patruljen fremstiller en samling bestående af:
a. 50 pressede vilde planter, indsamlet i det under pkt. 1 nævnte område. Hver plante opsættes som nævnt under duelighedtegnet “Botaniker”.
b. Samling af bark fra mindst 15 træarter. Opsættes med navn og findested på træplade.
c. Samling af dyremærket træ og dyrebehandlede kogler. Opsættes med navn og findested på træplade
d. De under punkt. 4 nævnte sporaftryk.
Samlingen skal godkendes af TF.

korpslejren i 1969 i Ny-Hedeby blev endnu et patruljeduelighedstegn introduceret: Hedeby-Pioner.

Hedeby-Pioner (1969)

Kravene er, at patruljen skal:
1. Fremstille varer til Hedeby markedet (mindst 3 ting pr. medlem af de varer der er omtalt i Hedeby-bogen).
2. Bygge en landnamshytte af en sådan kvalitet, at den kunne blive stående til brug i fremtiden.
Eller
forsyne deres telt med vindskeder, som vist i Hedeby-bogen, samt deltaget i opbygning af genstande til det destriktscenter, som deres trop deltog i.
Eller
have deltaget i en af Ny-Hedeby pionerlejrene.
3. Fremstille en særlig patruljestandermed vikingemotiver med henblik på korpslejren.
4. Fremstille mindst to spader eller skovle af udkløvet træ til brug i korpslejren
5. deltage, senest i korpslejren, i arkæologiske forsøg, f.eks. trækulsbrænding i grubemile, pottebrænding i mile, vævning på oldtidsvæv, brikvævning, farvning, flinthugning, støbning m.v.

Kilde:
Lejrbog Ny-Hedeby 1969
Prøver og Duelighedstegn, Det Danske Spejderkorps 1968