Danske deltagere: 1725
Dansk delegationsleder: Vagn Jensen og Kaj Lundby??

Verdensjamboreen i 1924 på Ermelunden er uden tvivl et af højdepunkterne i den danske spejderhistorie. På det tidspunkt var spejderarbejdet stadig centreret omkring England og det var det engelske spejderarbejde og de engelske spejdere man så op til og stræbte efter. Så det, at den kun anden verdensjamboree skulle afholdes i Danmark var en stor cadeau til det danske spejderarbejde og de danske ledere. På trods af det, valgte den danske lejrledelse ikke den lette løsning og kopierede den første verdensjamboree i England. Tværtimod blev det jamboreen i Danmark som satte rammerne og standarden for, hvordan en verdensjamboree fremover skulle være.

At verdensjamboreen endte i Danmark skyldtes BPs store tiltro til spejderchef Cay Lembcke. Men internt i korpset havde netop Lembecke ført til splittelse og dermed oprettelse af Dansk Spejderforbund i 1922. I længden var det ikke en holdbar løsning, så i november 1923 besøgte Jens Hvass og Ove Holm ham og overtalte ham til at træde tilbage. Ove Holm overtog ledelsen af korpset, hvilket betød to ting. Dels banede det vejen for en samling af korpset igen og dels betød det at Ove Holm overtog ansvaret for verdensjamboreen i 1924 med Jens Hvass som en del af lejrledelsen.
Det at to unge fyre nu skulle planlægge og afholde verdensjamboreen fik BP til at sende direktøren for det internationale spejderbureau Hubert Martins til Danmark for at vurdere, om de havde styr på tingene og var i stand til at løfte opgaven. For at imponere Hubert Martin havde Ove Holm og Jens Hvass lånt 50 kr af korpsets kasserer, så de kunne invitere Martin på te på Hotel d’Angleterre. Det lykkedes dem at charmere Martin tilstrækkeligt til, at han ved hjemkomsten til London aflagde en beroligende rapport til BP. Det overbevidste BP om, at der var styr på sagerne og at de nok skulle klare det.

Når man tænker på, hvor lang tid i forvejen vi i dag starter planlægningen af en stor lejr, var der tidligere et noget kortere aftræk. Selve lejren skulle afholdes den 10.-17. august og første planlægningsmøde var i december 1923. Midt i maj blev arbejdet organiseret af lejrledelsen og i juni blev opgaverne fordelt til de ansvarlige. Fra den 15. juni arbejdede lejrledelsen på fuld kraft og 7. august var lejrpladsen klar!

Noget af det første jamboreeledelsen blev enige om var, at det skulle være en rigtig lejr. Så modsat den første verdensjamboree i 1920 skulle deltagerne ligge i telt og lave lejrplads. Nogle lighedspunkter var der dog med jamboreen i 1920, f.eks. var programmet bygget op om konkurrencer. Ca. halvdelen af de 33 deltagende lande stillede derfor op med deciderede konkurrencehold. Det var dog den sidste jamboree, hvor der var så stor fokus på konkurrencer. Ideen med verdensjamboreerne var, at spejdere skulle møde og være sammen med spejdere fra andre lande, men de spejdere der var på konkurrenceholdene havde ikke tid til andet end at deltage i konkurrencerne. På den måde tog konkurrencerne faktisk tid fra det der var det væsentligste ved jamboreerne.
Konkurrencerne blev betegnet spejderverdensmesterskaberne og overdommeren var John S. Wilsom som var camp chief på Gilwell Park. Konkurrencerne bestod bl.a. af turn-out, lejrsport, folkedans, lejrbålsunderholdning, svømning, patruljeforhindringsløb og 24 timers hejk. Et konkurrencehold, eller landshold som det blev kaldt, bestod af 48 spejdere og 4 ledere. Ud over let lejrudrustning skulle hvert landshold medbringe en to-mands kano eller to en-mands kanoer. Af det kan man udlede at en af disciplinerne var kanosport. Specielt på baggrund af deres fremragende indianershow blev USA kåret som verdensmestre i spejdersport. Som i 1920 lykkedes det danskerne at blive verdensmestre i tovtrækning. Samtidig løb de af med sejren i lejrarbejde og spejderkonkurrence nr. 2, som bl.a. bestod af stenkast og træklatring. De danske spejdere burde også have en fordel i de fleste discipliner, da de stort set alle var blevet afprøvet på korpslejren i Rold året før.
Der blev stillet store krav til de danske spejdere der skulle med på landsholdet. Ud over diverse anbefalinger fra tropsføre og divisionschef, skulle de forpligte sig til at deltage i en træningslejr. Der var dog et enkelt smuthul. Hvis en spejder kunne stille op med en Grand Danois var han sikret en plads på landsholdet.

Ud over et konkurrencehold kunne hvert land også stille med et opvisningshold på mellem 24 og 150 spejdere. Ideen med opvisningerne var, at de skulle illustrere nationale ejendommeligheder og arbejdsmetoder. Der blev givet point for opvisningen ud fra en vurdering af den mest originale behandling af emnerne: Ambulance, Ulykkestilfælde af alle slags, såsom togsammenstød, flyvemaskine-uheld, skibbrud, oversvømmelse, ildebrand, jordskælv, løbske heste, desuden gymnastik, cykle- og kærreeksercits, hyttebygning, brobygning, model-lejre, båltænding, kogning eller andre originale opvisninger.
Modsat i dag kunne ulveunger (8-12 år) også deltage på verdensjamboreen. Der var en særlig lejrplads til dem og de kunne deltage i særlige opvisninger og en decideret ulve-konkurrence. Her gjorde de danske ulveunger det rigtig godt, da de vandt disciplinerne: boldkast, spring-buk løb, ulveforhindringsløb samt sange og råb.

Et andet højdepunkt på lejren var søndagens kongeparade på Eremitagesletten til ære for kong Christian X som var protektor for jamboreen. Det øsede ned hele dagen, så alle var gennemblødte. Ved en tale senere på dagen sagde BP at: Jeg har set en farlig masse spejdere i mit liv, men jeg har aldrig før set nogle så våde som jer! Det havde før været regnvejr når BP besøgte Danmark, så derfor fik BP nu sit danske kælenavn Bademester Poulsen.

Der var en del fokus på de udenlandske deltagere. Nogle havde været undervejs i op til 7 uger for at komme til Danmark, så det var vigtigt at give dem en god velkomst og en god oplevelse. For at sikre dette fik de udenlandske troppe hver en dansk »fætter«, som skulle hjælpe dem gennem deres ophold i Danmark fra de kom og til de skulle hjem igen. »Fætteren« var typisk en dansk patruljeleder, som selv deltog i jamboreen.
Det internationale fællesskab kulminerede ved det store lejrbål i Ulvedalene. Ved slutningen kaldte lejrbålslederen Sven V. Knudsen en repræsentant fra hver af de 33 deltagende lande frem, hvorefter de på tur på deres modersmål sagde: Jeg stoler på, at du hver dag vil gøre noget for at andet menneske.
Netop det internationale fællesskab gav anledning til refleksioner hos nogle af lederne. Når de så, hvor åbne spejderne var over for hinanden, og hvordan der blev knyttet venskaber på tværs af lande var det svært at lade være med at tænke på at det kun var 5 år siden drengenes fædre kæmpede mod hinanden i 1. verdenskrig!

Efter selve lejrugen begyndte den 18. august Danmarksugen, hvor spejderne kom rundt i landet for at opleve endnu mere af Danmark. Hver dag havde et tema. Første dag var f.eks. Industridag, hvor forskellige virksomheder blev besøgt. Derefter fulgte en tur til Sydsjælland på Landbrugsdagen, en Københavnerdagen som sluttede med en stor fest i Tivoli, samt en Handels- og Søfartsdag.

At der var verdensjamboree i landet betød ikke kun noget for spejderbevægelsen men for hele samfundet. Ud over at man kunne se det på antallet af besøgende kunne man se det på de andre aktiviteter der foregik, som f.eks. den store spejderudstilling i Industriforbundets bygninger. Samtidig meddelte undervisningsministeriet officcielt at de drenge og lærere der deltog i jamboreen ville få fri i de dage, hvor jamboreen strakte sig ud over den officielle sommerferie.

Trods BPs bekymring forløb lejren forbilledligt. Det største problem var de tusinder af besøgende der hver dag strømmede til lejren. Nogle dage betød det, at lejrdeltagerne havde svært ved at komme rundt i lejren. Den positive effekt var at entreindtægterne betød, at jamboreen gav et overskud på 120.000 kr, hvilket var mange penge på det tidspunkt. Til sammenligning kostede det 28 kr. at deltage på lejren.

Ved lejrens afslutning blev der delt præmier og medaljer ud. Det Danske Spejderkorps Præsident Grosserer Holm fik overrakt Sølvulven af Baden-Powell og jamboreeledelsen fik alle en fortjenstmedalje.

Kilder:
Det Danske Spejderkorps Historie 1909-73
Jamboree 1924
Jamboree Danmark 1924
Spejdernes Magasin januar, marts, maj, juni, august og september 1924