Altmuligmand 1971-1974
Altmuligmand – 1972
Være med til at feje gulvet og tørre støv af i lokalet mindst 4 gange.
Være med til at dække bord til f.eks. forældremøde eller hyggemøde i flokken.
Vælg desuden 4 af følgende punkter:
– slå græs – stryg et tørklæde – vask et par sokker – puds et par sko eller vask et par gummistøvler – gør badeværelset i stand, når du har brugt det – gå byærinder – sy knapper i – opvask – være med til at pudse kober-, messign-, og sølvtøj – fortæl, hvad hammer, knibtang og skruetrækker bruges til og slå et søm i et stykke træ
Danmark 1971-1974
Danmark – 1972
Vælg 5 af følgende punkter:
Hvad hedder Danmarks konge og statsminister?
Vis på et kort, hvor Danmarks 4 største byer ligger, og fortæl, hvad de hedder.
Lav en samling af billeder fra forskellige steder i Danmark.
Lav en turistplakat for Danmark.
Tegn eller fortæl om en by eller en egn, du har besøgt.
Tegn eller fortæl om nogle af de vigtigste danske landbrugsvarer.
Illustrer eller fortæl om nogle store danske virksomheder.
Fortæl om et besøg på et museum eller ved et oldtidsminde.
Dramatiser eller illustrer på anden vis en begivenhed fra Danmarks historie.
Tegn Dannebrog i de rigtige størrelsesforhold. Tegn et flag og en flagstang der passer sammen.
Tegn splitflaget.
Dyrepasser 1971-1974
Dyrepasser – 1972
Have været med til at passe, fodre og holde rent hos et eller flere dyr i mindst en måned. Tegn eller skriv om, hvordan du gør det.
Fortæl dine kammerater i flokken om et dyr, du kender.
Dyreven 1956-1967
Dyreven 1961
Have været med til at passet et eller flere dyr, f.eks. hund, kat, høns, duer, kaniner, fisk, fugle eller lignende i 6 uger, samt lave en beretning om, hvordan det er passet.
Fortælle om en selvoplevelse blandt dyr.
Fuglekender 1956-1961, Fugleven 1961-1967, Dyre- og Fugleven 1967-1974
Fugleven – 1961
Kende og beskrive 5 standfugle og 5 trækfugle.
Have været med til at indrette fuglefodringsplads.
Have fodret og iagttaget fugle en vinter igennem.
Dyre- og Fugleven 1972
Vælg A eller B:
A. Beskriv 5 forskellige dyr. Lav en samling billeder af dem eller tegn dem. Fortæl hvor de bor, og hvad de lever af.
Eller lav en scrapbog om et enkelt dyr.
B. Beskriv 5 forskellige fugle. Lav en samling billeder af dem eller tegn dem. Fortæl hvor de bor, og hvad de lever af.
Eller lav en scrapbog om en enkelt fugl.
Desuden må du vælge 4 af følgende punkter:
Fodre og iagttage fugle, enten ved et foderbræt eller på flere ture i årets løb. Fortæl om dem eller tegn dem.
Følge et dyrespor.
Kende 3 fugle på stemmen.
Kende melodi og tekst til 3 sange om dyr eller fugle.
Digte eller tegne en historie om en fugl eller et dyr.
Læse en bog om en fugl eller et dyr.
Spille med i et stykke om fugle og/eller dyr.
Færdsel 1971-1974
Færdsel – 1972
Kunne de vigtigste regler for fodgængere og cyklister og vise, at du har forstået dem.
Vælg 3 af følgende punkter:
Vide, hvorledes en fodgænger og en cyklist sikre sig, når de færdes i mørke.
Kende lyssignalets betydning og færdselsbetjentens tegn.
Kunne tegne 10 færdselstavler, der har betydning for fodgængere og cyklister og nævne nogle steder, hvor du har set dem.
Kende en færdselssang, eller selv have digtet en.
Have lavet materiale til en færdselssang og kunne lege den med de andre blåmejser.
Vide, hvad der skal være på en cykel, hvis den skal opfylde lovens krav.
Gartner 1956-1974
Gartner – 1961
Have tilsået og passet et urte- eller blomsterbed eller en altankasse en sæson.
Kunne luge og rive et bed.
Kunne skuffe og rive havegange.
Gartner – 1972
Vælg A eller B:
A. Tilså eller tilplant et bed og pas det. Tegn en plan over bedet og lave et skema over planternes udvikling.
B. Tilså eller tilplant en blomsterkasse eller en stor urtepotte og pas den. Tegn en plan over kassen eller urtepotten og lav et skema over planternes udvikling.
Tag en aflægger fra en stueplante og få den til at gro.
Husflid 1956-1971
Husflid 1971-1974
Husflid – 1961
Have fremstillet 1 større og 4 mindre arbejder eller 3 større arbejder fra mindst 2 af nedennævnte grupper.
- Peddigrør og bast
- Skind eller plastic
- Papirarbejde
- Naturmaterialer
- Stoftryk
- Broderi og applikation
- Andre materialer
Husflid – 1972
For at få dette mærke må du have fremstillet 5 forskellige ting, som kan være til pynt eller nytte.
Husordonnans 1956-1961, Husmoder 1961-1967
Husmoder – 1961
Kunne rede senge.
Kunne feje og vaske gulv.
Kunne støvsuge gulve, tæpper og møbler.
Kunne tørre støv af.
Kunne sætte blomster i vand og passe dem, samt vande potteplanter.
Kunne dække et almindeligt middagsbord og tage ud af bordet.
Kunne vaske op, tørre af og sætte på plads.
Kunne lave te og servere den.
Kunne skrælle kartofler.
Gøre indkøb af 6 ting uden huskeseddel.
Kunne hænge sit tøj på bøjle, og lægge sit tøj pænt sammen.
Iagttager 1956-1971
Iagttager – 1961
I en Kimsleg med 20 ting have 16 rigtige efter 2 minutters iagttagelse og 10 minutters nedskrivning.
Fortælle, hvad man har iagttaget på en strækning af 150 m.
Kunne beskrive en person efter 2 minutters iagttagelse.
Kunne beskrive en plante og et dyr efter 2 minutters iagttagelse.
Kunne følge et dyrespor eller et udlagt spor 200 m.
Vide, i hvilket verdenshjørne solen står kl. 6, kl. 12 og kl. 18.
Idræt 1956-1971
Idræt 1971-1974
Idræt – 1961
Have sikkerhed i at kaste og gribe en bold over en afstand af 8 m (mindst 8 ud af 10 gange)
Kunne kaste en tennisbold 15 m med bedste og 5 m med den anden.
Kunne sjippe på 4 forskellige måder.
Kunne gå en tur på 10 km.
Kunne løbe 200 m uden ophold.
Idræt – 1972
For at få dette mærke må du træne, så du kan udføre mindst 8 af følgende punkter:
- Sammen med dine kammerater have været med i en boldleg (f.eks. rundbold) og kende de almindelige regler.
- Kunne gribe og kaste en bold og gennem en periode vise, at du kan kaste længere og længere.
- Kunne kaste med højre og venstre hånd.
- Kunne gå 7 km.
- Kunne cykle 10 km.
- Kunne løbe gennem en forhindringsbane med 5 forhindringer.
- Kunne drible en bold.
- Kunne hinke 50 m med benskift.
- Kunne slå koldbøtter forlæns og baglæns.
- Kunne slå vejrmøller, stå på hænder eller på hovedet.
- Med en bold kunne ramme mål i 3 meters afstand – 3 gange ud af 5 forsøg.
- Vise, at du gennem træning kan sjippe længere og længere tid.
- Kunne sjippe på 5 forskellige måder.
- Gennem en periode vise, at du kan løbe længere og længere uden at blive forpustet.
Internationalt venskab 1967-1971, Børn i andre lande 1971-1974
Børn i andre lande – 1972
Lav en scrapbog om børn i andre lande.
Vælg 2 af følgende punkter:
- Synge med på en eller flere sange om børn i andre lande.
- Være med til en leg fra et andet land.
- Synge med på en børnesang fra et andet land.
- Tegne eller finde billeder af forskellige måder, børn i andre lande kan bo på.
- Tegne et barn i en dragt fra et andet land.
- Have hørt eller lyttet til et folkeeventyr fra et andet land og have tegnet en tegning dertil.
- Have læst eller lyttet til en historie om børn i et andet land.
Juleflid 1961-1974
Juleflid – 1961
Fremstille 3 julegaver og pakke dem fint ind.
Fremstille 3 stykker forskellig julepynt.
Kunne flette julehjerter.
Fremstille en juledekoration.
Kunne synge 2 julesalmer og 1 julesang udenad.
Juleflid – 1972
Fremstille 2 julegaver og pakke dem pænt ind.
Vælg 3 af følgende punkter:
- Være med i et julespil, luciaoptog el. lign.
- Lave nogle forskellige slags julepynt.
- Lave en tegning eller et farveklip af et juletræ med pynt.
- Kende og kunne synge med på 3 julesalmer eller sange.
- Fremstille julekort og pakkekort.
- Lave en juledekoration.
- Fremstille dit eget julepapir.
Kend din egn 1971-1974
Kend din egn – 1972
Vælg 4 af følgende punkter:
- Tegn et danmarkskort og sæt kryds ved det sted, hvor du bor.
- Lav en plakat, en folder eller en brochure, der fortæller noget om det sted, hvor du bor.
- Fortæl om en af egnens store virksomheder.
- Lav en samling af billeder fra din egn.
- Planlæg en travetur i omegnen og gå den med flokken, med nogle kammerater eller med familien.
- Illustrer eller fortæl, hvad du har oplevet på en udflugt i omegnen.
- Fortæl, hvor man kan dyrke sport og friluftsliv i nærheden af dit hjem.
- Find et menneske, der kan fortælle om egnen i gamle dage, og genfortæl det i flokken eller illustrer det.
- Beskriv din egns folkedragter og lær en af egnens folkedanse.
Kend din by 1961-1971, Her bor jeg 1971-1974
Kend din by – 1961
Vide, hvor den nærmeste kirke, banegård, rutebilstation eller holdeplads, apotek, politistation, posthus og postkasse samt telefonkiosk og lignende ligger.
Kende posthusets og almindelige butikkers åbnings- og lukketider.
Kunne alarmere politi, brandvæsen og ambulance.
Kende byens eller egnens seværdigheder.
Her bor jeg – 1972
Kunne give tydelig besked om den nærmeste vej til 5 af følgende steder:
- Politistation
- Apotek/håndkøbsudsalg
- Hospital/skadestue
- Læge
- Telefonboks
- Posthus
- Benzintank
- Bank/sparekasse
- Rådhus
Vælg 3 af følgende punkter:
- Kende navnene på de vigtigste større gader og veje, hvor du bor.
- Vide, hvor de nærmeste større veje fører hen.
- Vide, hvor de nærmeste transportmidler (bus eller tog) kører hen.
- Lave en telefontavle med mindst 5 numre, som du kan få brug for.
Kimsleg 1971-1974
Kimsleg – 1972
For at få dette mærke må du have hørt historien om Kim, og du skal have været med til 4 af følgende ting:
- Se-, og smage-, eller lugtekimsleg.
- Føle- og lytte kimsleg.
- Huskespil (memory)
- En trave- eller cykeltur. Illustrer 10 ting du har set undervejs.
- At tegne eller beskrive en person, alle i flokken har set.
- En natursti.
- At tegne eller beskrive din skole eller en anden bygning, du kender.
Knob 1971-1974
Knob – 1972
Kunne binde 4 forskellige knob og vide, hvad de skal bruges til.
Vælg 2 af følgende punkter:
- Binde en hesteknude (med eget knobbånd)
- Lave en knobtavle
- Lære de andre blåmejser at binde råbåndsknob og flagknob
- Kunne knytte
- Kunne flette
Kongemærke 1971-1974
Kongemærke – 1972
For at få dette mærke må du lave:
En scrapbog om kongefamilien med billeder og tekst.
En billedsamling fra de steder, kongefamilien opholder sig i løbet af året.
Vælge 2 af følgende punkter:
- Kende kongens og dronningens fødselsdag
- Vide, hvem der er tronfølger i Danmark
- Vide, hvem i kongefamilien der er spejdere
- Kende kongesangen og kunne synge med på den
Kunstner 1956-1971
Kunstner – 1961
Illustrere en oplevelse eller historie ved tegning, farveklip, maling eller lignende.
Kunne modellere f.eks. dyr, smykker eller andre ting i kavs, modellervoks eller lignende.
Kunne dekorere en æske, dåse eller urtepotte samt servietter og postkort.
Køkkenskriver 1971-1974
Køkkenskriver – 1972
For at få dette mærke må du bede en voksen hjælpe dig med at lære de ting, du skal kunne, nemlig:
Smøre en madpakke til dig selv.
4 af følgende ting:
- Lave te eller orangeade
- Bage en kage. Skriv eller tegn, hvad du har brugt til denne
- Lave en råkostsalat
- Koge æg
- Tænde eller slukke gasblus eller el-kogeplade
- Lave en middagsret, illustrer, hvad der er brugt hertil
- Gøre grøntsager eller frugt i stand
Læsehest 1961-1971
Læsehest – 1961
Have læst 2 børn om børn i andre lande.
Have læste 2 bøger om dyr.
Kunne genfortælle handlingen i 2 af H.C. Andersens eventyr.
Have læste 4 bøger valgt blandt følgende forfattere: Astrid Lindgren, Bertha Holst, Estrid Ott, Lisa Tetzner, Maria Andersen, Gudrun Eriksen eller andre tilsvarende forfattere.
Have læst 2 bøger, der fortæller, hvorledes børn levede i Danmarks ældste tider, f.eks. Hansen og Holmberg: “Gut en stenalderdreng”, “Bo en bronzealderdreng”, “Sygyn en pige fra jernalderen” eller “I Absalons tjeneste” eller andre tilsvarende bøger.
Mere om spejderfamilien 1971-1974
Mere om spejderfamilien – 1972
Vælg at arbejde med 4 af følgende punkter:
- Lave en plakat eller andet, der fortæller noget om BP’s eller Lady BP’s liv
- Dramatiser noget fra vores eget eller et andet lands blåmejseeventyr
- Find en dreng eller en pige, som er spejder. Hvad hedder deres flok og deres leder? Lav et kort som hilsen fra din flok og send det til den anden floks leder
- Skriv i flokkens dagbog mindst 3 gange
- Lav et spil, noget legetøj, en plakat, flonellografsang eller lignende, som kan bruges i flokken
- Vælg et fremmed land, hvor der er blåmejser. Find ud af, hvad blåmejserne kaldes og tegn deres uniform
- Find ud af, hvornår de første pigespejdere og den første blåmejseflok startede i Danmark. Tegn deres første uniform
- Læs eller lyt til en historie om spejdere og illustrer eller dramatiser den
- Få en voksen, der har været spejder, til at fortælle en historie fra sin spejdertid og fortæl historien videre til flokken eller illustrer den
- Lav en passende samling af spejderbilleder
Naturven 1956-1974
Naturven – 1961
Indsamle, presse og opklæbe 10 blade af vore almindelige træer, 10 vildtvoksende blomster (uden rod) og de 4 kornsorter.
Fortælle om en iagttagelse i naturen.
Kende guldregn og vide, at den er meget giftig.
Kunne plukke en buket vilde blomster og sætte dem i vand.
Naturven – 1971
Kende 5 forskellige træer og 5 forskellige planter samt kunne udpege dem og vide, hvor de vokser.
Have renset et område for affald og have medtaget nogle eksempler på ting, der ikke vil forsvinde af sig selv.
Vælg 2 af følgende punkter:
- Lav en samling af naturting
- Tegn, skriv eller fortæl om, hvad du har set på en tur i naturen
- Lav en collage af naturting
- Lav en samling, der viser en plantes udvikling fra frø til færdig plante
- Lav et billede, der forestiller et bestemt område (eng, skov o.s.v.) i naturen
Samler 1956-1971
Samler – 1961
Have lavet 2 samlinger hver på mindst 25 ting:
- Naturting, f.eks. Sten, fjer, sneglehuse, træfrugter
- Andre ting, f.eks. Frimærker, dyrebilleder, tændstikæsker
Alt skal være ordentligt opklæbet og pænt og fornuftigt ordnet med de nødvendige oplysninger.
Skjald 1956-1971
Skjald – 1961
Kunne synge eller fremsige 10 sange udenad.
Kunne fremsige 5 småvers eller digte udenad.
Kunne fortælle et eventyr eller en historie.
Have lært en rolle og været med til at optræde i en komedie.
Strikker 1956-1971
Strikker/Sy og strik 1971-1974
Strikker – 1961
Kunne slå masker op og lukke af samt tage ud og ind på et strikketøj og strikke efter en let opskrift.
Have strikket en brugsgenstand eller kjole, bukser og hue til en dukke, der er mindst 25 cm lang.
Have strikket en dukke eller et legedyr.
Kunne stoppe mindre huller på strikkede ting.
Sy og strik – 1972
Lave en ting, du selv kan bruge, f.eks. hue, halstørklæde vanter, forklæde, lejrpude eller lignende.
Lave en strikket, hæklet eller broderet ting til at forære væk.
Lav 4 af følgende ting:
- hestetømme (kan evt. bruges som knobbånd)
- kludeklip
- sy strop i håndklæde eller vaskeklud
- legetøjsdyr
- dukketøj
- en bøjlepose
- sy et duelighedstegn på
- sy navn på lejrforklæde eller lignende
Sund og frisk 1971-1974
Sund og frisk – 1972
Vælg 4 af følgende punkter:
- Tegn, skriv eller fortæl om, hvad du kan spise til morgenmad, frokost eller middag for at få nogle af de næringsstoffer, du har brug for
- Lav en plakat, der reklamerer for enten mejeriprodukter, fisk, frugt eller grøntsager
- Illustrer, hvordan du holder din forkølelse for dig selv og prøver at undgå at smitte andre
- Fortæl eller tegn, hvad du kan spise af slik og andre rare sager, hvis du vil passe godt på dine tænder
- Lav en collage, der fortæller, hvad du kan gøre og bruge for at holde dig frisk og ren
- Fortæl, hvad du gør for at være frisk og veloplagt
Svømmer 1961-1971
Svømmer – 1961
Kunne svømme brystsvømning eller crawl mindst 150 m.
Kunne svømme rygsvømning eller rygcrawl mindst 50 m.
Kunne flyde.
Kunne træde vande mindst 1 minut.
Syerske 1956-1971
Syerske – 1961
Kunne sy knapper, tryklåse, hægter og stropper i.
Have syet et lejrforklæde til sig selv eller tøj til en dukke der er mindst 25 cm lang.
Have fremstillet mindst 3 små håndarbejder, servietpose, hagesmæk eller lignende.