Spejderstaven.dk

Stenlændernes Spejdermuseum

1967 Idaho, USA

Danske deltagere: 162

Dansk delegationsledere: Jørgen Skotte Hansen

Motto: For friendship

 

 

 

 

På denne jamboree pegede meget bagud i historien. De 5 underlejre var navngivet efter tidligere jamboreer, så den ene underlejr hed Ermelunden efter jamboreen i 1924 i Danmark. Samtidig var gaderne på lejren navngivet efter en række kendte spejderpersonligheder. Således hed ringgaden om underlejr 5 »Klaus Vedel Lecturer Circle« efter Klaus Vedel fra DDS.

Måske skyldtes de historiske tilbageblik, at lejren (tilfældigvis) blev afholdt fra 1. til 9. august, hvilket dermed var nøjagtig 60 år efter den første spejderlejr på Brownsea Island.

 

Inden selve lejren havde de danske spejdere et par dage i San Francisco. Her boede de hos en række dansk-amerikanere, som gjorde alt for at give spejderne en stor oplevelse. Modtagelsen stod de amerikanske spejdere dog for. Det blev bl.a. til taler af distriktschefen og Oaklands borgmester, og amerikanernes »originale« sækkepibeorkester spillede sammen med danskernes lur-blæsere!

Under opholdet i San Francisco var noget af det, der gjorde særligt indtryk på spejderne, at man i elektronikafdelingen i et stort varehus samtidigt kunne se Californiens 6-7 forskellige TV-programmer – i farver!

 

Flere af de ting fra jamboreen i Grækenland der var en succes blev gentaget i Idaho. Det galdt f.eks. jamboree-duelighedstegnet, Wide-game og Talent-O-Rama, der var omdøbt til Skill-O-Rama.

 

Som sædvanligt gav en jamboree store oplevelser for deltagerne. Med danske øjne var noget af det spektakulære, at selve lejren var forsynet med helikopterlandingsplads og base. En anden oplevelse var et vaskeægte rodeo, som blev afholdt på Ohios officielle rodeoplads et stykke fra lejren.

 

For nogle af deltagerne startede dagen kl. 5.50. Det gjaldt dog kun dem, der skulle ud at fiske som en del af at tage det særlige jamboree-duelighedstegn. Ud af 13 aktiviteter skulle man gennemføre 8, og fiskeri var altså en af dem.

 

Efter lejren var den danske delegation på besøg i Oregon, hvor det blev til en række nye udflugter og oplevelser.

 

 

Kilder:

Spejdernes Magasin nr. 8 1965

Spejdernes Magasin nr. 5, 8 og 9 1967

Det Danske Spejderkorps historie 1909-73