Spejderstaven.dk

Stenlændernes Spejdermuseum

1969 Ny Hedeby

Sted: Stevninghus

Deltagere: 8.000

Lejrchef: Erik Jessen

 

 

Lejren var bygget op om Torsten Hartvig Nielsens Kulsø-tanker og resulterede bl.a. i konstruktionen af 5 vikingeskibe, en rekonstruktion i fuld størrelse af Osebergvognen samt en rekonstruktion af Hedeby centrum med 11 vikingehuse. Efter lejren blev dette starten på spejdercentret Ny Hedeby. Lejren var delt ind i 6 underlejre opkaldt efter nogle af vikingetidens byer: Birka, Dorestad, Grobin, Hedeby, Kaupang og York.

 

Forberedelserne til lejren var startet allerede i 1967, hvor de to sønderjyske divisioner med korpsets hjælp købte Stevninghus. Herefter startede Hartvig med at føre sine tanker ud i livet godt hjulpet af spejdere, skovmænd, rovere og ledere. Arbejdet blev udført kun ved brug af gamle redskaber.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

300 af de patruljer der boede i underlejren Hedeby boede i landnamshytter, som blev bygget af 30.000 lærketræer i ugen op til lejrstarten.

 

I løbet af lejren blev der også lavet arkæologiske forsøg med blandt andet tjærebrænding, jernudvinding, pottemageri og vævning. Man forsøgte også at støbe en stor klokke efter den metode, man mener vikingerne anvendte.

 

Nogle af de mindre ting som troppene lavede, kunne de sælge på det store Ny-Hedeby marked fredag og søndag. I distrikternes vekselboder kunne man købe Ny Hedebymønter som kunne bruges til betaling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På lejren var det også mulighed for at tage flere lejrspecifikke duelighedstegn. Et af dem var lejrduelighedstegnet Tor-hammer. For at få mærket skulle man gennemføre mindst 4 distriktsopgaver.

 

Et andet var patruljeduelighedstegnet Hedeby-pioner. Man kunne få duelighedstegnet for flere ting, f.eks. bygge en landnamshytte, fremstille varer til Ny-Hedeby markedet, lave en patruljestander med vikingemotiv eller arbejdet med nogle af de arkæologiske forsøg.

Som i 1959 løftede skovmændene og roverne en stor del af de administrative og praktiske opgaver på lejren.

 

Lejrens store fællesarrangement var et stort Korpsløb, hvor opgaverne var deciderede spejderopgaver hentet fra "Spejderprøver og duelighedstegn". Hver patrulje skulle medbringe økse, snor, redningsreb, papir, blyant og løbskort.

 

For første gang i 10 år var der også et patruljeledertræf, hvor op mod 1.000 patruljeledere deltog. Lejrchefen Erik Jessen og spejderchef John Grevy diskuterede patruljeledernes betydning for demokratiseringsprocessen i korpset, og hvordan de kunne påvirke spejderarbejdet i korpset. Interessen for at udvide samarbejdet med pigespejderne blev bl.a. taget op. Det viste sig, at der var meget delte meninger om dette.

 

Kommunikationsmæssigt var lejren i top, hvilket kan læses på forsiden af det første nummer af Runestaven, lejrens avis: ”En spejdersender står næsten døgnet rundt i forbindelse med spejderradioamatører i hele verden. Telefoncentralen har fem linier for ni abonnenter plus fire automater og lokalanlæg med 14 abonnenter. Endelig har lejrtjenesten otte transportable anlæg, såkaldt walkie-talkies.” Spejdersenderen havde bl.a. kontakt til en tilsvarende sender på en jamborette i Skotland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På lejren blev korpsets nye spejderuniform præsenteret. Nu skulle alle spejdere - også ulveungerne - have khakiuniformer. Og uniformsstoffet blev det nye moderne "Grækenlandsstof" (nylonstof) i stedet for bomuld, ligesom der blev indført grønne baretter som valgfri hovedbeklædning og lange fløjlsbukser blev reglementeret vinterpåklædning. Det var den største "uniformsrevolution" siden starten i 1909.

 

I forhold til tidligere lejre var der en stor andel af blå pigespejdere, hvilket var et tegn på det tættere samarbejde, der voksede op mellem DDS og DDP og i 1973 resulterede i sammenslutningen af de to korps.

 

Kilde:

Den Danske Spejderkorps historie 1909-1973

Runestaven. Avis for DDS jubilæumslejr i Ny-Hedeby

Lejrbog Ny-Hedeby anno 1969

Vi byggede en by. DDS 1969

Spejdernes Magasin sept.-okt. 1969

 

Ny Hedeby mønt