Spejderstaven.dk

Stenlændernes Spejdermuseum

1913 Kalølejren

Sted: Kalø Vig

Deltagere: 626

Lejrchef: Cay Lembcke

 

Den første rigtige korpslejr med mange deltagere. Stokkebjerglejren i 1911 bliver også betegnet korpslejr, men formatet var anderledes end det, vi forstår ved en korpslejr i dag, idet kun én repræsentant for hver trop kunne deltage. Så derfor må Kalø-lejren betegnes som den første rigtige korpslejr. Lejrens officielle navn var da også ”Spejderkorpsets 1ste internationale Lejrsamling”.

 

Her blev Danmarks første spejderby bygget op, og her blev mange af de tanker og linier, som senere prægede DDS afprøvet og trukket op. Det gælder både på idéplanet og på den praktiske måde en lejr bliver afviklet på, og hvilket indhold den har. Nogle af elementerne var lejrliv, konkurrencer, ture til interessante steder i omegnen, lejrbål og underholdning, festdag og besøg af kongen og dronningen. Lejrlivet, som i dag er en selvfølge, var dengang en usædvanlig bedrift. Det, at leve i naturen og tilberede sin egen mad, var en kæmpe oplevelse for de deltagende drenge, da det var noget helt nyt. Det hedder da også i Spejderliljen at: Den spejder, der er i dårlig træning, vil få svært ved at klare sig på øvelserne i det storslåede terræn på Mols, hvor de en nat vil komme til at indrette sig soveplads under åben himmel uden telte og koge maden på åben mark .

Der blev lagt stor vægt på at spejderne skulle have god mad, og maden skulle selvfølgelig laves på bål som i dag, men menuen var noget anderledes. En aften bød den f.eks. på blodbudding og frugt og en anden aften stod den på frikadeller og ølkoldskål. Ved særlige lejligheder som f.eks. fødselsdag kunne man i kantinen forsyne sig men bl.a. sardiner og benfri sild.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lejren blev primært båret af Hartvig-Møller og Cay Lembcke. Mange af de øvrige ledere på lejren oplevede, hvad spejderarbejdet kunne bruges til, og hvad drengene fik ud af det. Det betød, at flere af dem i årene fremover blev fremtrædende ledere i korpset. Et eksempel er Klaus Vedel, som senere indførte woodcraft i DDS og skrev et hav af artikler til korpsets blade. Det gælder også den senere spejderchef Ove Holm, der på lejren var redaktør på lejravisen Skonroggen, hvor han debuterede som romanforfatter med "Liget i Tønden".

I 1913 var der ikke én måde at lave spejderarbejde på. Der var ikke skrevet noget ned om, hvordan man som tropsfører skulle lede sin trop. Man kunne så tro, at man ville anvende korpslejren til at ensrette spejderarbejdet og ledelsen af det. Men tværtimod blev der fra Lejrkommiteens side lagt vægt på, at lejren skal vise de forskellige måder spejderarbejdet kan foregå på. I vejledningen til tropsførerne står der således: Lad os derfor i Kalølejren vise, at vore troppe består af mennesker og ikke af dukker med én og samme mekanisme. Bevar troppens særpræg, hævd troppens karakter og lad som om vi er hjemme.

 

Der var ingen tvivl om, at det var en international lejr. Ud af de 626 deltagere deltog der 24 engelske spejdere og 10 svenske spejdere. Der var også tilmeldt 30 norske spejdere, men de dukkede aldrig op. I det hele taget blev det internationale kraftigt italesat. Dels var danskerne ydmyge og stolte over at få besøg af spejdere fra England, spejdersportens fødeland, og dels var man meget opsat på at få de udenlandske spejdere til at føle et fællesskab og kammeratskab med de danske spejdere. Man gik faktisk så langt som til at sige, at man havde fejlet, hvis ikke det skete.

Fra dansk side var der også bred deltagelse. Ud over DDS landspejdere var der også søspejdere, der var KFUM-spejdere og der var et Spejderbrandvæsen fra Hinnerup med spejdere, sprøjte og hvad der ellers hørte sig til. Som en lille kuriøsitet kan nævnes, at der også deltog 43 ikke-spejdere.

 

Ifølge lejrbogen var formålet med lejren at: Bringe Spejdere fra forskellige Egne af Landet sammen, bringe dem sammen med udenlandske Kammerater, lade dem lære hinanden at kende og lade dem lære noget af hinanden under et friskt og fornøjeligt Lejrliv, der drives under de engang for Spejdersporten vedtagne Former. Inspirationen kom fra den spejderlejr som Sveriges scoutförbund arrangerede i forbindelse med de olympiske lege i Stockholm. I den deltog bl.a. en dansk og en norsk trop, og nogle af de førere, der deltog, fik den tanke, at de tre skandinaviske lande skulle skiftes til at holde en årlig lejr som denne. Finland var ikke med her, da de i 1913 hørte under Rusland, som forbød spejderbevægelsen.

For at sikre, at spejderne var motiverede til at yde deres bedste, blev der udloddet forskellige præmier. For eksempel kunne troppene den 9/7 vinde en trækkærre, hvis de havde den bedst indrettede lejr. Her løb 1. Charlottenlund med sejren. Den 14/7 blev den bedst indrettede trops-bivuak præmieret med 6 dåser ananas, som blev vundet af 5. Østerbro, og dagligt gav den bedste teltorden 500 g chokolade. Hovedpræmien gik til den trop, der under hele lejren udviste den samlede bedste optræden. Pointstillingen blev dagligt slået op i lejren, og her løb den svenske trop med ærespræmien, mens 1. og 2. Hellerup fik 1. præmien.

 

Det var en selvfølge, at der på lejren skulle være en terrænleg. I lejrbogen nævnes kampreglerne:

Kampregler for Terrainlege (bedes gennemgaaet inden alle Terrainlege)

Ved alle Terrainlege i Lejrperioden gælder følgende Kampregler:

 

Smaa styrker. Alle Styrker under 10 Mand bekriger udelukkende hinanden ved at gøre Fanger.

For at være tagen til Fange skal en Spejder være bundet og bevogter.

Enhver Fange har Lov til at undvige, hvis der ikke passes paa ham. Æresord kan ikke afgives.

Store styrker. For alle Styrker over 10 Mand gælder følgende Bestemmelser:

Det gælder overalt i Sammenstødsøjeblikket at være Modstanderen overlegen i Tal og at have sin Styrke i Orden (paa lige, sluttet Linie, Haandsbred mellem Mand og Mand.)

Ved Angreb rykkes frem i Løb med fældede Stave. Sammenstødet indledes med kraftige Hurraraab, og de 2 styrker gør Holdt i 3 Skridts Afstand fra hinanden.

...

Ud over terrænlegen var der overnatning i bivuak i Femmøller. Det blev dog ikke til meget overnatning, da der var øvelse hele natten.

 

Prinserne Frederik og Knud deltog begge på lejren og Kongen (Christian X) og Dronningen besøgte da også lejren. Som en gave til lejren sendte kongeparret dagen efter 150 kg jordbær til lejren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter lejren opsummerede og konkluderede Lembcke lejrens betydning i 3 punkter:

  1. Korpslejren har fæstnet sammenholdet og kammeratskabet indenfor korpset og givet den enkelte fører selvtillid og tryghed i sit arbejde.
  2. Korpslejren har styrket spejderbevægelsens position udadtil og overfor de tusinder af hjem, hvorfra fremtidens spejdere skal rekrutteres. Ikke mindst gennem det meget store publikumsbesøg viste offentligheden sin interesse og fik samtidig et lille indblik i spejderbevægelsens arbejde.
  3. Spejdere og spejderførere lærte noget af hinanden, og hertil bidrog i høj grad de udenlandske troppes deltagelse i lejren.

 

Kilder:

Spejderkorpsets 1ste Internationale Lejrsamling 1913

Den Danske Spejderkorps 1910-1935

Den Danske Spejderkorps historie 1909-1973

Spejderminder. Red. M. Friis Møller, 1952

Spejderen. Juli 1913, udgivet af 1. Store Heddinge og 1. Næstved Trop

Spejderliljen juli 1913, august 1913

Spejdernes Magasin december 1939