Spejderstaven.dk

Stenlændernes Spejdermuseum

1951 Grenå

Sted: Grenå

Deltagere: 12.000

Lejrchef: Jens Hvass

 

 

 

Lejrens bomærke var et lejrbål. Det symboliserede det hyggelige lejrbål som spejderne samles om og varmer sig ved, og hvor de synger sammen og føler sig stærke! Lejrens vartegn befandt sig på lejrtorvet, ved siden af en flagstang med et stort Dannebrog – faktisk det samme Dannebrog som blev brugt på den 2. verdensjamboree på Ermelunden i 1924.

Modsat lejren i 1946 var der denne gang fokus på, at det var en dansk korpslejr, så ud over venskabstroppe deltog der ingen udenlandske spejdere.

 

Bælteplade fra lejren

 

 

 

 

 

 

En af de store succeser omkring lejren var det store kærreløb. Lejrens bomærke var som sagt et lejrbål. For ikke at gøre det til et almindeligt lejrbål fik man nogle bålrester – trækul – fra den store svenske Ävantyrlejr sommeren før. Disse trækul blev så kørt med kærre over Sjælland og Fyn, og gennem Jylland til Grenå. En række troppe der lå langs ruten blev udvalgt til at trække kærren 4 km. Hvert kærrehold fik inden start en træplade, som de skulle udsmykke og sømme på kærren. Det hold, der var hurtigst, fik et telt i præmie, og selve kærren med udsmykning var hovedpræmien i lejrens store lejrsportskonkurrence. Ialt trak 139 troppe kærren i 56 timer og 45 minutter, og bedste hold var 1. Glostrup, der vandt konkurrencen med en tid på 16 min. og 14 sek.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bælteplade fra kærreløbet

 

 

Konkurrencerne på denne korpslejr var sportskonkurrencer, hvor de afsluttende kampe foregik på Grenå stadion. Overdommeren var ingen ringere end legendariske Gunnar ”Nu” Hansen. I en tovtrækningskonkurrence skulle lejrens stærkeste trop findes, ligesom der var en turnering for at finde divisionen med det bedste håndboldhold. Individuelt kunne hver enkelt spejder stille op i løb, spring, kast og svømning. Selv i forbindelse med lejrens wood-craft var der lavet en for-konkurrence, hvor patruljerne inden lejren f.eks. skulle indsamle gylp, ekskrementer, sporaftryk m.m., og medbringe det til et wood-craft museum på lejren.

Se resultaterne af konkurrencerne her.

 

Ud over wood-craft for-konkurrencen skulle hver patrulje også lave og medbringe en totemstok på præcis en meter og 4-5 cm i diameter. Totemstokken skulle udsmykkes efter alle kunstens regler og anvendes under den store terrænleg. Her skulle patruljen sørge for at få sin totemstok med under hele legen, samt at stjæle så mange totemstokke fra andre patruljer som muligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En del af lejren var en etnografisk lejr, hvor forskellige ”naturfolk”, i hvert tilfælde på besøgsdagene, levede rigtig primitivt. Man kunne blandt andet finde en eskimoisk sommerboplads, en lappelejr, en zulu-negerlandsby og en prærieindianerlejr. Patruljerne, der deltog i den etnografiske lejr, skulle selv hjemme fra have planlagt hvilket folkeslag de ville være, og hvordan de ville føre det ud i livet på selve lejren.

 

For flere af deltagerne vil lejren sikkert blive husket for sandet, der føg ind over halvdelen af lejrpladsen. En af troppene fra Østerbro kaldte officielt på deres indgangsportal lejrpladsen for ”Sandkassen”. Rugbrødet knasede ekstra godt mellem tænderne og en enkelt trop supplerede patruljeudrustningen med støvekoste, så de flere gange om dagen kunne børste teltene fri for sand. De havde dog også nogle ualmindelige flotte bronzefarvede telte.

 

 

Vimpel fra lejren.

 

På lejren var der også besøg af Oberst J.S. Wilson (lederen af spejdernes Verdensbureau), som første gang var i Danmark ved jamboreen i 1924 på Ermelundssletten. Han deltog også på korpslejren i 1946, hvor han havde mange rosende ord at sige om den. Dog var han ikke helt tilfreds med ordenen i lejrgaderne og arealerne uden for tropslejrene. Derfor pointerede lejrchefen denne gang, at renomeet i forhold til dette skulle genoprettes.

 

Se her, hvilke souvenirs man kunne købe på lejren.

 

Kilde:

Den Danske Spejderkorps historie 1909-1973

Spejderminder. Red. M. Friis Møller, 1952

Det Danske Spejderkorps, Korpslejr Grenaa Lejren 4-12 juli 1951

Spejdernes Magasin nr. 1, 3 og 6 1951