Spejderstaven.dk

Stenlændernes Spejdermuseum

Korpslejrmærker DDS efter 1973

Råbåndsknobet med det blå og gule reb symboliserer sammenlægningen af de blå piger fra Det Danske Pigespejderkorps og de gule drenge fra Det Danske Spejderkorps.

Jægersprislejren lå lige syd for Jægerspris Nordskov på Hornsherred, hvor Snoegen,en 6-700 år gammel eg med snoet stamme, ligger. Snoegen var lejrsymbol for Jægersprislejren.

Lejren ved Kaas lå på jorde der tilhørte Kaas hovedgård, som derfor er afspejlet på lejrmærket.

Radiomasten på lejrmærket skyldes, at Lerchenborglejren lå tæt op ad Kalundborgsenderen. Samtidig var en del aktiviteter fokuseret om radiobølger. Der var bl.a. opsat et radiotelt, hvor man kunne bygge elektronik og lave forskellige aktiviteter med radioapperater, som f.eks. rævejagt.

En lejr på Mols bliver selvfølgelig illustreret med en molbohue. Inden lejren skulle hver deltager strikke sin egen molbohue.

På lejren ved Stevninghus var der i anledningen anlagt togskinner, og en af hovedattraktionerne var et veterantog som man kunne komme ud at køre med. Det er illustreret med et lokomotiv på lejrmærket.

Lejrmærket afspeljer lejrens bomærke, som var en bro bygget over en lille sø. Rækværksstavene i broen blev lavet af alle deltagende flokke, troppe og klaner, som hjemmefra skulle medbringe en dekoreret stav.

Logoet viser ikke kun årstallet for lejren men også 1909 for at markere, at der er tale om 80-året for spejderbevægelsens start i Danmark.

Blå Sommer 1989 havde ikke et bestemt tema. Men lejrmærket skal vise, at vi er "de blå", det er sommer, det er lejr og det er glæde.

Lejrmærket illustrerer underlejrene der var på lejren, d.v.s. Teltet, Flaget, Skyen, Bakken og Søen, samt hjælperlejren Himlen og familie- og gæstelejren Dalen.

Denne gang symboliserer lejrelogoet sommer og glade børn på lejr - Natur og sammenhold og kammeratskab mellem dreng og pige - Aftenstemning og lejrbål.

Blå Sommer 2004 havde temaet: "Vi tester ideen" - både på de konkrete aktiviteter og den samlede spejderidé. Det illustreres med grundelementer fra spejderarbejdet: natur, telte og rafter. Som et tvist blev solen lavet blå - både for at illustrere BLÅ sommer og for at illustrere at vi tester ideen.

Logoet symboliserer spejderlejr, natur og venskab. Samtidig er ideen at alle deltagerne på lejren skal kunne se visionen om at de lærer nyt og udvikler sig spejderfagligt, personligt og ledelsesmæssigt.